Værkstedschef søges




Vil du lede og udvikle eftermarkedet hos en af Danmarks ældste Mazda og Suzuki forhandlere?

Tag ansvar for et super motiveret og fagligt dygtigt værksted

Som chef får du ansvar for cirka 10 medarbejdere, der altid har fokus på kvaliteten og god kundeservice. Du leder og udvikler værkstedets personale og sikrer høj motivation og trivsel i hverdagen. Derudover får du ansvar for at løse akutte problemstillinger, tage beslutninger i forhold til den daglige drift, der sikrer et velfungerende værksted med et godt og positivt arbejdsmiljø. Du har fokus på optimeringstiltag og forbedringer, som en naturlig del af den systematiske kompetenceudvikling.

Vi belønner den gode indsats

Hos Due Andersen Biler A/S gør vi meget for, at du får mulighed for at udvikle dig, både gennem nye opgaver og i takt med at du vokser i jobbet. Vi er samtidige stolte af, at være autoriseret serviceværksted for begge mærker og derfor skal du have fokus på et værksted, der altid leverer et solidt stykke arbejde til tiden, og som lever op til fabriksstandarderne til punkt og prikke. Vi belønner naturligvis dit hårde arbejde med løn som modsvarer dine kvalifikationer, pension og sundhedsforsikring.

Du er en dygtig og synlig leder

  • Vi forestiller os, at du har ledelseserfaring fra lignende stilling i en nybilsforretning.
  • Du har styr på økonomi og regnskab, og har lyst til at blive en del af et struktureret og motiveret værksted.
  • Du har hjertet med på arbejde og trives på værkstedsgulvet bland dine medarbejdere.
  • Du er hurtig til at skabe gode relationer til dine medarbejdere, og du er en synlig leder, der går på arbejde med fokus på ordentlighed, renlighed og struktur.
  • Du er god til at skabe en god stemning på værkstedet, og du sætter en ære i, at vi overholder høje fabriksstandarder.
  • Du har erfaring med fakturering og garantiarbejde.
  • Du er erfaren IT-bruger, gerne Autovision.

 

 

Såfremt ovennævnte har interesse, bedes ansøgning og CV fremsendt til Søren Due Andersen på sda@due-andersen.dk

Tiltrædelse: Snarest

Ansøgningsfrist: De indkomne ansøgninger behandles løbende

Vi glæder os til at høre fra dig

 

 

 

Cookies-, GDPR- og privatlivspolitik

Hos os benytter vi cookies til at få et indblik i, hvordan du bruger vores hjemmeside.
Derudover anvender vi cookies til at understøtte markedsføringen af vores services.

Ved at trykke ”Ok, forstået” eller klikke videre på siden accepterer du vores brug af cookies.

Ved at trykke ”Nej tak” vil vi ikke benytte cookies men vær opmærksom på, at det kan påvirke din brugeroplevelse.